Laserbehandling

Behandling med laserlys (Low Level Laser Therapy / Laser Photo Therapi) er overførsel af energi til cellerne. Laserlysets energi trænger igennem huden og igangsætter cellernes funktioner og styrker derved immunforsvaret og blodgennemstrømningen. Det faktum, at laserlys påvirker kroppens immunforsvar og evne til hurtigere at hele ved sygdom og skader, gør, at anvendelsesmulighederne for behandling med laserlys er mange.

På klinikken behandles KUN fodrelaterede problemer.

Laserlysets virkning på kroppen kan opdeles i 4 hovedpunkter:

  1. En antiinflammatorisk virkning (betændelseshæmmende virkning)
    Denne virkning skyldes, at laserlyset stimulerer de celler, der kontrollerer betændelsesforløbet. Virkningen ses i form af mindsket hævelse, mindre rødmen og ømhed.
  2. En direkte smertehæmmende virkning
    Denne virkning opstår ved, at der frigøres endorphiner ved stimulering af nervecellerne, samt at laserlyset via sin indflydelse på inflammation kan mindske afgivelsen af stoffer, der øger smertereceptorernes følsomhed. Arbejdes der med stimulering af nervepunkter, er denne smertehæmmende virkning meget værdifuld.
  3. Øget frigivelse af forskellige byggematerialer fra cellerne
    I første række er det proteinet collagen fra fibroplasterne, der har betydning. Collagen indgår i næsten alt væv, og ikke mindst i det underste hudlag. En øgning af collagendannelsen er afgørende for laserlysets virkning på heling af sår. Desuden er collagenproduktionen ansvarlig for, at der ikke dannes arvæv, når vævsskader behandles med laserlys.
  4. Frigørelse af affaldsstoffer fra cellerne
    Denne virkning har stor betydning for behandling af vævsskader, blodansamlinger, ophobninger, blokeringer m.m.

Laserlysets egenskaber giver et øget immunforsvar, bedre cellefunktioner og
forbedrer dermed kroppens evne til hurtigere at hele ved sygdom og skader.

Der er ingen kendte alvorlige bivirkninger ved laserbehandlingen. Laser Photo Therapi (LPT) kan højst give en let rødme på huden, som kan opstå midlertidigt på det behandlede område.

Laserbehandling er i dag en anerkendt behandlingsform.